AKTUELT

FVM Temadag den 27. januar 2021

TEMA: Hvorfor måler du?
Hvad kan du måle og hvad skal du måle?
Hvordan kommer du mindst til skade med usikkerheder under
verifikationen?

Måling er en vigtig disciplin i moderne produktionsteknik. Uden brug af måleteknikken kan vi ikke fremstille emner, som med rimelig sikkerhed kan samles og fungere efter hensigten. Det gælder imidlertid ikke alene produktionsteknik. Vi kommer alle sammen i berøring med måleteknik hver eneste dag. Sådan har det været, lige siden mennesker begyndte at handle med hinanden.

Selv biblen beskæftiger sig med måleteknik:
”Du må ikke have to slags vægtlodder i din pose, tunge og lette. Du må ikke have to slags efa i dit hus, store og små. Du skal have nøjagtige og korrekte vægtlodder, og du skal have nøjagtig og korrekt efa (rummål), for at du må få et langt liv på den jord, Herren din gud vil give dig. Herren din gud afskyr alle dem, der gør den slags ting, alle der øver uret” (5. Mosebog v.13-16).

På en eller anden måde er det gået lidt i glemmebogen, at det er vigtigt at sikre sporbarhed på
målingerne. Det er her vigtigt at bemærke, at hvis måleusikkerheden er ukendt, så er der ingen
sporbarhed. På samme tid har der været diskussion om, hvor nøjagtigt man måler i dagligdagen. Det samme gælder spørgsmålet om, hvor nøjagtigt det er nødvendigt at måle?

FVM har valgt at sætte en temadag sammen omkring måleprocesserne og deres nøjagtighed for at følge op på denne diskussion og gøre opmærksom på, at vi selvfølgelig aldrig vil kunne producere mere nøjagtigt, end vi er i stand til at måle. Vores produktionsudstyr kan være det bedste i denne verden, men hvis vi ikke er i stand til at verificere denne nøjagtighed, så ved vi i realiteten ikke, hvad vi producerer!!

FVM Corona tiltag
Vi kan forudse, at det måske ikke er muligt at afholde temadagen på samme måde, som vi plejer med personligt fremmøde. VI tilbyder derfor undtagelsesvis en mulighed for at kunne deltage i temadagen via Teams. Det betyder, at vi vil sende de forskellige foredrag over internettet og give mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderne i forbindelse med eller efter hvert foredrag. Du er selvfølgelig meget velkommen til også at deltage i vores generalforsamling, der finder sted lige efter temadagen.

Deltag i denne nye FVM-temadag om måleprocessen, hvor vi sætter fokus på måleusikkerhed, valg af den rigtige måleproces og definitioner omkring verifikation af denne proces og få FVM’s Kapabilitetsbog med hjem, hvis du møder op.

Onsdag den 27. januar 2021
Hotel Comwell
Ørnumvej 6
4220 Korsør

» DOWNLOAD PDF MED INFO SAMT TILMELDINGS BLANKET

» TILMELD DIG ONLINE HER

Vi bruger cookies. Når du klikker videre, accepterer du automatisk vores cookie- og privatlivspolitik. » Læs mere her
OK