AKTUELT
FVM temadag den 25. september 2024
Analyse af maskinperformance/kapabilitet
Kan dit valgte produktionsudstyr anvendes til produktionsprocessen
Efter vi på sidste temadag fik beregnet måleusikkerhed /MSA, er vi i vores serie af temadage nu kommet til analysen af, om det planlagte produktionsudstyr er i stand til at levere egenskaber, som overholder de specificerede tolerancer og dermed dokumenterer overensstemmelsen med tegningskravene i henhold til kravene som beskrevet i DS EN ISO 14253-1.
Da de tolerancer, der kræves, overholdt i industriel produktion, bliver mindre og mindre, så bliver den rolle, som procesvariationerne har i forbindelse fremstillingen af emner mere og mere vigtige at få styr på. Det betyder, at virksomheden via en analyse er nødt til at kende størrelsen af de variationer, som produktionsudstyret bidrager med. Det kalder vi i dag i ISO-sprog en maskinperformance analyse. Inden for medical device produktion benyttes blandt andre krav også de samme metoder, men her kalder vi analyserne Factory Acceptance Test og Site Acceptance Test. Temadagen beskriver hvilke ligheder og forskelle, der er i de to begreber performance /kapabilitet og FAT/SAT.
Fremgangsmåden til gennemførelsen af en maskinperformance analyse er beskrevet i DS ISO 22514 part 3. Denne standard, der på dansk desværre lidt uforståelig har fået titlen ” Statistiske metoder i procesledelse – Kapabilitet og ydelse – Del 3: Undersøgelser af maskinydelse baseret på måledata fra forskellige dele“ beskriver de enkelte trin i en sådan maskinperformance analyse. Årsagen til, at standarden beskriver en performance og ikke en kapabilitet er, at der ikke indgår en analyse af processens stabilitet, hvorfor vi i henhold til ISO-reglerne ikke kan kalde resultatet for kapabilitet. Hør nærmere om dette problem under temadagen.
Temadagen giver dig en unik mulighed for at blive opdateret om indholdet i de forskellige metoder og gennem praktiske eksempler følge fremgangsmåden i de benyttede metoder til beregning af procesudstyrets performance i relation til fremstillingen af et givent emne.
Deltag i denne nye FVM-temadag, som er den fjerde i den serie af fem temadage, der
er planlagt omkring de kvalitets- og måletekniske aktiviteter, som er nødvendige under
udvikling og fremstilling af et nyt produkt.
Onsdag den 25. september 2024
Brogaarden
Abelonelundvej 40, Strib
5500 Middelfart
Send venligst din tilmelding til vores e-mail adresse: industriel@maaleteknik.dk senest fredag den 20. september 2024.
Vi glæder os til at se dig i Middelfart.