ARRANGEMENTER
FVM TEMADAG: Metrologi under den løbende produktion
FVM har, som det allerede er bekendt, i en serie på fem temadage valgt at stille skarpt på hele proceskæden fra design af nye produkter til fremstillingen af dem. Vi er nu fremme ved den sidste del af denne serie af temadage, hvor vi sætter fokus på de metoder, som er
hensigtsmæssige at benytte under den løbende produktion.
Vi vil på denne afsluttende temadag i serien beskæftige os med de metoder, som i dag
både nationalt og internationalt benyttes for at sikre kundetilfredsheden med produktresultaterne.
I moderne produktionssystemer stilles der ofte spørgsmålstegn ved, om der genereres en merværdi fra inspektionsaktiviteterne, og hvor især metrologien (måleteknikken) ofte betragtes som en udgift, som så vidt muligt forsøges undgået. Hvem kender ikke situationen, hvor en virksomhed har købt et nyt ”nøjagtigt” produktionsudstyr, hvorefter man ikke anser det for at være nødvendigt at måle de producerede emner med andet end en skydelære.
Husk her igen; du kan ikke producere mere nøjagtigt end du kan måle.